Split-Dalmatien er et område i det central-sydlige Kroatien med 455.000 indbyggere og en af landets mest populære feriedestinationer. Split er den næststørste by i Kroatien og ligger mellem spektakulære bjerge og det smukke Adriaterhav. Dalmatien var tidligere en del af det romerske imperium og er i dag en af de fire historiske regioner i Kroatien. Kulturhistorien er meget tydelig i området, og Split er en interessant blanding af gammelt og nyt.
I Split kan du blandt andet besøge kulturelle seværdigheder såsom ruinerne af den romerske kejser Diocletians palads, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Her er ligeledes populære strande med barer og musik, men også mindre strande lidt længere væk, hvor du kan nyde den afslappede stemning med lokalbefolkningen. Ved byens gamle mure er masser af barer, restauranter og shoppinggader. Hvis du ønsker et afbræk fra storbyen kan du leje en bil eller hoppe på en bus for at besøge de mindre byer og fantastiske vandfald i området.