FAQ

Jeg vil gerne booke en villa, men hvordan gør jeg det nemmest?

Det er nemmest at booke en villa ved at sende en forespørgsel til os. Gå ind på villaens profilside, angiv hvilke datoer du vil booke, klik på “Send forespørgsel” og udfyld formularen. Du kan også kontakte os via e-mail eller telefon og fortælle os, hvorhen du vil rejse, hvilke datoer, antal personer og om du har nogle specielle ønsker. Så kan vi hjælpe dig og foreslå de rette muligheder baseret på dine ønsker.

Hvordan betaler jeg for min booking, og hvornår skal betalingerne foretages?

Du kan betale med dit debet- eller kreditkort (Visa, Mastercard, Amex) via Paytrail. Villaens forudbetaling (40% af den samlede pris) skal betales på tidspunktet for booking, og reservationen vil først blive bekræftet efter forudbetalingen. Den endelige betaling (de resterende 60% af den samlede pris) skal betales senest 9 uger før ankomst til villaen. Detaljerede booking- og betalingsvilkår findes i bunden af vores hjemmeside.

Hvem ejer villaerne? Bor andre mennesker i villaen under ferien?

Ejeren er ofte en lokal person, der bor i området eller i landet. Når du lejer en villa eller lejlighed, er den udelukkende til din rådighed. I nogle villaer kan ejeren eller en ejendomsadministrator bo på ejendommen eller i et nabohus og kan hjælpe dig med spørgsmål om lokalområdet, gode spisesteder, etc. Hvis dette er tilfældet, er det oplyst på villaens profilside.

Er det sikkert at booke?

Ja. Villada er en nordisk virksomhed med hovedkvarter i Finland, og vi undersøger villaernes kvalitet omhyggeligt. Vi garanterer en sikker bookingproces og tilbyder kundeservice før, under og efter din rejse. Du kan altid maile eller ringe til os, hvis du har spørgsmål eller bekymringer. I løbet af sommeren 2017 tilbragte mere end 4000 rejsende deres ferie i en af Villadas villaer.

Skal jeg altid leje villaen i en uge fra lørdag til lørdag eller er andre lejeperioder mulige?

I højsæsonen fra juli til august er alle villaudlejninger som regel fra lørdag til lørdag med en minimum lejeperiode på 7 dage. Uden for disse måneder kan lejeperioden være mere fleksibel, og du kan spørge om de forskellige datoer ved booking. Hvis dine flyvetider ikke svarer til villaens lejeperiode kan vi anbefale at booke et hotelværelse for en eller to nætter.

Hvordan ved jeg, hvilke typer ekstraomkostninger, der kan tilføjes til min booking?

På hver villas profilside er obligatoriske og valgfrie ekstraomkostninger beskrevet. Eventuelle ekstraomkostninger kan eksempelvis være slutrengøring, opvarmning af boligen/poolen eller særlige serviceydelser. Disse angives dog altid på forhånd på profilsiden eller i de bestillingsoplysninger, vi sender til dig, før du betaler. Typiske energiomkostninger er inkluderet i prisen, medmindre andet er angivet.

Hvad er en turistskat?

I nogle lande skal rejsende betale en såkaldt turistskat. Dette er en form for kommunal skat, som enten er inkluderet i lejeprisen for villaen eller betales kontant på stedet. Oplysninger om eventuel turistskat findes på villaens profilside. Beløbet varierer fra sted til sted, men starter fra omkring 1 euro/dag/person.

Hvor kan jeg finde den nøjagtige adresse på villaen?

Du vil modtage den nøjagtige adresse og andre vigtige oplysninger vedrørende ankomst til villaen, når du har betalt det fulde beløb. Du kan også høre os ad om den nøjagtige beliggenhed før du booker.

Hvornår kan vi ankomme til villaen?

Check-in på ankomstdagen er normalvis omkring kl. 14:00-16:00. Uden for højsæsonen (juli til august) er de fleste ejere eller de ansvarlige for villaen ofte fleksible med hensyn til ankomsttidspunktet og kan tilpasse sig i henhold til din tidsplan. Check-out er normalt omkring kl. 10:00, men tidspunktet kan være fleksibelt afhængigt af, hvornår de næste gæster ankommer. Husk at kommunikere med de ansvarlige for villaen, så de ved, hvornår du ankommer.

Skal vi medbringe eget sengetøj og håndklæder?

Nej. Når du rejser til udlandet er dette ikke nødvendigt, da sengetøj og håndklæder altid er inkluderet i prisen. Eventuelle undtagelser er altid angivet på villaens profilside.

Kan Villada hjælpe mig med at bestille transport fra lufthavnen til villaen?

Ja. Vores kundeservice hjælper gerne med lufthavnstransport og andre tjenester i villaen.

Har villaen en parkeringsplads?

Adgang til parkeringspladser adskiller sig fra villa til villa. Hvis villaen har privat parkering eller garage står det på villaens profilside. Du kan altid kontakte os for yderligere information.

Hvor og hvordan får vi nøglen til villaen?

Før ankomst vil du være i kontakt med villaens ejer eller de ansvarlig for villaen. De hjælper dig og besvarer spørgsmål angående de praktiske detaljer ved ankomsten.

Hvordan foregår det, når det er tid til at tage hjem og forlade villaen?

Ved afslutningen af dit ophold kontrolleres villaen med ejeren eller de ansvarlige for villaen. Hvis villaen er i god stand, returneres depositumet, du betalte ved ankomsten. Hvis depositumet er betalt kontant, refunderes beløbet straks. Hvis du har betalt med kreditkort, returneres depositumet til dig inden for ca. 1-3 uger.

Er den endelige rengøring af villaen et krav?

Slutrengøring er altid obligatorisk i udenlandske ejendomme. I nogle villaer er slutrengøring inkluderet i prisen, mens andre opkræver et ekstra rengøringsgebyr. Eventuelle ekstragebyrer fremgår af villaens profilside.

Er alle villaer til større grupper eller har I også noget for par?

Vi tilbyder ikke kun store villaer. I nogle af villaerne er det muligt at leje et værelse i stedet for hele villaen. Vi tilbyder også mindre villaer og lejligheder, som er ideelle til par og små grupper. Send os gerne en besked, så vi kan hjælpe dig med at finde passende muligheder.

Skal jeg altid bestille en villa langt i forvejen eller er det også muligt at bestille tæt på ferien?

Du kan bestemt bestille en villa med kort varsel. Generelt er sommermånederne (juni til september) dog reserveret flere måneder i forvejen, så vi anbefaler, at du booker så tidligt som muligt i denne periode. Jo hurtigere du bestiller, jo flere muligheder er tilgængelige, og du har en bedre chance for at finde en bolig, som opfylder dine krav.

Jeg har sendt en forespørgsel, men har ikke modtaget et svar. Hvorfor?

Vi svarer altid på alle anmodninger inden for én arbejdsdag. Hvis du ikke har hørt fra os i mere end 48 timer efter, at du har sendt din forespørgsel eller e-mail kan vores besked været endt i din spammappe. Hvis du ikke kan finde en besked i spammappen bedes du kontakte os på [email protected] eller telefon, så vi kan finde ud af, hvad der gik galt.

Har du spørgsmål, som ikke er besvaret her?

Send os en e-mail på [email protected], så hjælper vi dig gerne!